Bådtur i Alanya
Oplev Alanya

Bådtur Alanya – Tag med ud og svømme i Middelhavet

Er du klar til at svømme i Middelhavet. Tag med på en fantastisk bådtur, hvor der sejles fra Alanyas hyggelige, gamle fiskerhavn og ud på det skønne azurblå Middelhav.  Alanya er kendt for bådtur. Man ser bådene ude i horisonten, der sejler rundt. Når man er med på en bådtur, er det muligt at se både kysten og Middelhavet. Det er en god mulighed for at svømme længere ude end normalt, og få en oplevelse på ferien.

Ude på havet

Du kan være heldig at opleve skildpadder, delfiner og sultne fisk svømme rundt om båden. Samtidig kan man inde fra båden se kysten, bjergene og historiske landmærker.

Når man skal på en sejltur, foretrækker vi her hos VoresTyrkiet at bruge en af de små både, hvor man med få passagerer får muligheden for at slappe af. De store både er kendt for deres fest og farver, hvor de små typisk er en mere intim og afslappende oplevelse.

Hvilken rute sejles der?

Når man sejler ud, kan man tage en halv dags tur. Enten om formiddagen eller om eftermiddagen, hvor man ser Alanya og Ulas området tæt på, med muligheder for at bade. Ellers er det en mulighed at tage en heldagstur til Gazipasa. Turen er længere, men også med mulighed for at få set en del skøn natur langs kystlinjen.

De små bådture er typisk med en lækker frokost, som nydes mellem badepauserne, hvor man kan komme lidt ud og svømme. Jeg selv elsker at svømme i Middelhavet, specielt efter juli, hvor havet er varmet godt op. Vandet er klart og blåt, og selvom bunden er langt væk, er den tydelig og nem at se. Jeg selv er ikke altid så glad for at svømme på åbent hav, men på bådene er der både redningsveste og pool nudler, så man kan føle sig ekstra sikker.

For vovehalsene er det muligt at springe ud fra bådens sider, så man kan få lidt adrenalin i kroppen.

Alt i alt er bådturen en sand oplevelse, og en god måde at få et afbræk på. Jeg skal i hvert fald på en masse bådture hver sommer 😉

Skal I også afsted? Så kan I booke HER med min yndlingsbåd 😉

Læs også : Svævebanen i Alanya – får lidt perspektiv på ferien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: Content is protected !!