Billeje i Alanya
Rejsetips - Billeje i Alanya

Billeje i Tyrkiet

Frihed jeg personligt ikke kan undvære

Hvis i ikke har prøvet det før, er det helt sikkert noget jeg vil anbefale!

Der er mange forskellige måder at leje bil på. Det kan være til en enkelt eller flere udflugter, i har set jer varme på. Det kan også være fedt at have adgang til bil, under hele jeres ophold i Tyrkiet, uanset om i bor i lejlighed eller på hotel.

Fælles for ovenstående er den frihed man kan opleve!. Der er ingen bestemte tidspunkter man skal køre på, det er kun JER, der bestemmer destinationen, og de stop i ønsker at gøre undervejs!.

Kun i sætter jeres egne begrænsninger!. Om i tager en dagstur til Dim Cay, om i kører ned i byen for at spise aftensmad eller om i tager en lang tur, for at få en på opleveren’!.

Udsigt over den smukke Dim Cay flod

Dette kan også give anledning til at køre ud blandt de lokale i landsbyerne. Blandt andet ved de smukke Taurus bjergene, som er de bjerge der omkranser Alanya og omegn

Er man afsted i vinterperioden, så kan man i Alanya opleve sol og helt op til 20-25 grader om dagen, men hvis man vælger at køre en time til halvanden op i bjerget; kan du kælke, lave snemænd og hvad du ellers kan finde på. Dette vil uden tvivl foregå blandt de lokale, som ofte stimler sammen omkring et bål, hvor de laver te og mad i alt slags vejr!

Sol og varme - sne kun 1,5 time væk!

Det kan være du altid har drømt om at se nogle af Tyrkiets andre oplevelsesrige byer og attraktioner, uden at være afhængig af andre. Her er en lejet bil det helt rigtige valg!

Vigtige forholdsregler

Der er selvfølgelig også nogle forholdsregler man skal tage sig, når man vælger at begive sig ud på de Tyrkiske veje. Jeg vil herunder, liste nogle af de vigtigste punkter op;

  • Der er  nultolerance, hvad angår alkohol og køre bil; Så hvis du vil ned i byen og spise, og du ved at du gerne vil have fx en øl, så tag en taxi! (De kører med taxameter, så her bliver du ikke snydt)
  • Ikke alle Tyrkere kører efter de skandinaviske normer; Her tænker jeg på vigepligt og at holde tilbage for rødt – så orienter dig og hold afstand!
  • Man skal i Tyrkiet have lys på bilen døgnet rundt
  • Vognbaneskift sker i stor stil, også når du ikke forventer det – og der krydses ofte flere vognbaner
  • Dyyyyt Dyyyyyt, ja det er en velkendt lyd dernede, så bliv ikke forskrækket, hvis nogen dytter af dig
  • Har du parkeret din bil ulovligt og er den blevet fjernet af trafikpolitiet, er det dyrt at få den udleveret igen
  • Ved ulykker må du ikke flytte din bil, eller forlade stedet før politiet har sagt god for det – de kommer både til stort og småt
  • Det er altid godt at huske selen!
  • Og stop ikke, hvis du bliver prajet ind til siden af ukendte personer (jeg har nu aldrig prøvet det)

Skulle du få lyst til en køretur i de smukke bjerge, så vil jeg råde dig til at være opmærksom på følgende;

  • Altid ha’ en mobiltelefon med, og sørg for der er dækning på denne
  • Sørg altid for at have nok brændstof, (tankstationer er et sjældent syn i bjergene) og turene op, kan godt kræve mere brændstof en først antaget
  • Kør altid ned af bjerget i det samme gear du kørte op i
  • Vær opmærksom på farlige vejsving
  • Vær opmærksom på huller i vejene

Og nu hvor vi snakker om at leje bil i Tyrkiet, så vil jeg nu også råde til følgende;

  • Lej aldrig en bil af en privatperson
  • Lej kun af anerkendte firmaer, med godkendelser og forsikringer på bilerne i orden
  • Spørg eventuelt dine lokale kontakter, om de kender en der kan anbefales (vi hjælper gerne)

Når dette er sagt, vil jeg virkelig til de, som vælger at leje bil, ønske en rigtig god tur!
Og spørg endelig undertegnede, hvis der er nogle spørgsmål i forhold til ovenstående eller gode tips til at få en på opleveren! 😉

4 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: Content is protected !!