Busrejse i Tyrkiet
Har du nogensinde overvejet en busrejse i Tyrkiet, hvor du får muligheden for at se Tyrkiet fra et helt nyt perspektiv?
Jeg havde ærligttalt ikke overvejet det før, men som studerende blev det pludselig en billig rejse mulighed. Nu efter at jeg har prøvet det, kan jeg kun anbefale det til andre!
Hvordan foregår det egentligt?
Når man rejser til Tyrkiet, kan man godt have lyst til at opleve mere end den ene by man er i. Tyrkiet er et stort land, med meget blandet kultur, og det kan være svært at opleve det hele. Hvis man er frisk på rundrejse, er busturen en billig mulighed med oplevelser under vejs.
Det forlænger dog rejsen en del, og da vi for eksempel tog bussen til Diyarbakir, blev turen en del længere end fly. Samtidig fik vi dog den skønne udsigt fra Alanya til Mersin til Adana og Urfa og alle små byer mellem. Selvom turen tog til 17 timer, og var lidt hård for bagenden til sidst, så er tyrkisk busture noget helt andet end i Danmark. I busserne er der typisk 1-2 ansatte som går rundt og serverer cay, kaffe, juice, vand og sodavand, som hører gratis med i billetten. Hvis du er med en længere tur, er det heller ikke unormalt du bliver tilbudt lidt snacks løbende.
Første gang jeg skulle på en busrejse i Tyrkiet var det alene, og kun fra Antalya til Alanya. Da jeg bestilte mit sæde online, kunne jeg se at de havde en hel række for kvinder, så det var muligt at sidde selv. Da de ansatte så jeg var udlænding brugte de et par minutter på at hjælpe mig. Jeg fik forklaret kutymerne og ruterne, så det hele gav mening. Da jeg skulle af, kom den ansatte ned og hjalp mig af bussen, og jeg gik glad derfra.
Hvorhen og hvordan?
Du kan komme næsten alle steder med 1 bus i Tyrkiet. Fra Alanya er der dagligt afgange til Istanbul, Izmir, Diyarbakir, Mardin, Antalya, Trabzon, Rize og alle stop i mellem. Meget populært fra Alanya er turen til Mersin eller Fethiye, som begge er ca 6-7 timer væk i bus.
Billetterne kan enten købes online, eller på “otogar” som er tyrkisk for busstationen. Her har alle de forskellige firmaer billetkontore, hvor man kan gå direkte ind og købe en billet.
Jeg kan kun anbefale en bustur igennem Tyrkiet, uanset hvor kort eller lang den er. Det er en smuk tur og man får set og oplevet en masse.
Læs også – Ferie på budget
2 kommentarer
Pingback:
Pingback: