Smag på Danmark,  Smag på Tyrkiet - opskrifter

Dalgona Kaffe.

Den er lækker, cremede og smager supergodt og let at lave. Lige noget for mig 😊

Dalgona Kaffe noget jeg værdsætter rigtig meget; EN GOD KOP KAFFE! Lige nu er denne kolde kaffe et hit på min liste over yndlingskaffe; Dalgona Kaffe.  Det er supernemt at lave og så smager den bare rigtig godt. Normalt er jeg ikke til kold kaffe, men Dalgona Kaffe har virkelig fanget min smag.

Du kender helt sikkert den klassiske iskaffe, der bliver serveret på mange caféer om sommeren. Denne kaffedrik er endnu bedre – og du kan sagtens lave den derhjemme. De ingredienser man skal bruge, har man næsten med sikkerhed allerede i køkkenet.

Den kolde kaffedrik, som går under navnet Dalgona Kaffe, består af en pisket, cremet kaffeskum, som hældes over iskold mælk med isterninger.

Vidste du…


at Dalgona Kaffen stammer fra Sydkorea. Dalgona er navnet på en karamelagtig toffee, som laves med sukker og natron.

…. at man kan piftet Dolgana Kaffe lidt ekstra op ved at tilsætte 1 del kahlua og en del bailey. Det sætter lige den berømte prik over i’et.

Tips

Det er flottes at servere iskaffen med mælken og kaffeskummet to-delt, men den skal omrøres, før den drikkes. Du kan bruge alle slags mælk – havredrik eller sojadrik med vanilje i stedet for almindelig mælk.

Brug lidt mindre sukker til at piske kaffen med, og hæld i stedet lidt kaffesirup i bunden af glasset, inden isterningerne kommer i.

Iskaffen kan evt. pyntes med et drys kakao – og et elegant glassugerør.

Dalgona Kaffe: Sådan laver du den lækre iskaffe med skum

INGREDIENSER

  • 1.5 spsk. Instantkaffe
  • 2 spsk. Rørsukker
  • 2 spsk. varmt vand
  • 1 dl minimælk
  • Isterninger

Hæld instantkaffe, sukker og varmt vand i en skål og pisk (helst med håndmixer) indtil massen er blevet til en halvfast lysebrun skum. 

Hæld mælken over isterninger i et glas og kom herefter din nypiskede kaffeskum på toppen.

Fra Vores Tyrkiet er der kun at sige velbekomme !

Se også : Vandmelon Smoothie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: Content is protected !!