Garn butik i Alanya
Oplev Alanya

Garn, garn.. og garnbutikker i Alanya

Spar masser af penge ved at købe garn i Alanya .

Nu da efteråret nærmer sig, er det ved at være tid til de indendørs sysler – nok mest for kvinderne! Derfor har vi været rundt i garnbutikker i Alanya og samle lidt info til strikkere, hæklere, syersker og andre kreative folk der elsker garn. Der er mange penge at spare på at købe garn i Alanya.

Vi har udvalgt 4 garnbutikker i Alanya, som bugner af garn f.eks. bomuldsgarn, bambusgarn, mohair og uld, strikkepinde, hæklenåle, sytråd, nåle, knapper m.m. til billige penge. I vil kunne spare op mod 60-70% i forhold til danske garnpriser, så butikkerne er bestemt et besøg værd.

I centrum af Alanya 

Ipek Yun e Tuhafiye ligger et par gader (parallel med Atatürk gaden) oppe bag EV Restaurant og tæt på det store parkeringshus.
Butikken drives af far og søn (sønnen er god til engelsk) og der nok den mest kendte af garnbutikker i Alanya. Der er garn fra loft til gulv og lige så meget ude bagved. Så spørg blot til det I ønsker at kigge på, så finder sønnen det frem. De har også meget tilbehør.

Lige ved siden af, ligger der i øvrigt en butik, som sælger stof. Måske der er noget, der kan have interesse.

I nærheden af busstationen/basaren væk fra vandsiden ligger der en anden stofbutik, som også er et besøg værd. Sidst vi var der, var der lidt jersey/viscosejersey på hylderne. Ønsker du at sy en festkjole, skulle du kigge forbi.

Længere nede af samme gade som “far og søn” ligger endnu en lille garnbutik med navnet Hobby Tuhariye. Der har de også garn i 100% bomuld, 100% uld 100% bambus, baby- og sokkegarn.

SAMANYOLU Yün. Ikke langt fra fiske- og grønthallerne (gå videre og lige over rundkørslen længere nede og drej til højre første gang), ligger en lille garnbutik, som bugner af garn af alle typer og rigtig meget tilbehør f.eks. til tasker/kurve. Indehaveren er god til engelsk og forstår også lidt dansk. Butikken kan evt. følges på Facebook hvor de i corona tiden sender garn til Danmark også.

Og til dem, der befinder sig omkring Oba.

Sidste år åbnede en HAPPY KIDS garnbutik i Oba. Butikken ligger ved siden af Emerald Garden og Seasons. Butikken har et blandet udvalg af garn og forskellige tilbehør til hobby projekter. Der ud over strikker de figurer af kendte danskere, der i blandt Kim Larsen 😉

Indlægget indeholder reklamelinks til RITO

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: Content is protected !!