hjemmebagte kammerjunker
Smag på Danmark

Hjemmebagte kammerjunker a la Alanya

De hjemmebagte kammerjunker smager bare bedre end de hjemmebragte, og når sommeren melder sin ankomst, så er det vigtigt for mig at få min danske koldskål.

Når man flytter til udlandet, så synes jeg altid at man i sommeren savner en god dansk koldskål og kammerjunker. I Tyrkiet kan man få nogle kiks der smager lidt hen af kammerjunker, men det giver ikke helt det samme. Jeg foretrækker at bage dem selv, på trods af jeg ikke er særlig god i et køkken, så er projektet så nemt at det går.

Det vigtigste for mig, er at kunne få introduceret lidt dansk mad hernede, og koldskål og kammerjunker er altid et hit, specielt i de varme sommermåneder.

Jeg kan kun anbefale også at lave koldskålen fra bunden; læs eventuelt hvordan HER.

Hjemmebagte kammerjunker

Hjemmelavede kammerjunkere smager så lækkert og er et hurtigt og overskueligt lille bageprojekt. Det giver bare en helt anden smag, og de holder sig længe.

 Jeg kan varmt anbefales at lave en stor portion, for de holder sig glimrende et par uger i en kagedåse eller lufttæt beholder. Dette er selvfølgelig forudsat at man kan holde fingrene væk 😉

Her er opskriften 🙂

125 gram hvedemel

1 tsk bagepulver

50 gram sukker

1 tsk vanilje sukker

50 gram stuetempereret smør

1 knivspids salt

1 tsk revet citron skal

Saft fra en halv citron

1 æg

Husk at forvarme din ovn på 160 grader varmluft.

Bland de tørre ingredienser sammen i en skål, og smuldr smørren ned i den tørre dej. Dette blandes til en fin ensartet masse. Der efter samles hele dejen med et æg og æltes hurtigt sammen. Derefter tildækkes dejen og sættes på køleskabet i en times tid for at hvile.

Når dejen har hvilet, så skal de formes og bages. Dejen trilles i 4 pølser og skæres ud i ensartede små kugler, som bliver lagt på en bageplade med bagepapir. De trykkes alle sammen lige flade i midten, jeg plejer bare lige at bruge fingeren. Der efter bages de i en forvarmet ovn på ca 160 grader varmluft i 12-15 minutter, til de er let gyldne.

Til sidst lader jeg dem køle på en rist, inden jeg nyder en god hjemmelavet omgang koldskål.

Men hvis du ikke helt kan overskue at bage dem selv, kan jeg anbefale disse kiks som erstatning.

Til sidst er der jo bare tilbage at sige velbekomme 😉




En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: Content is protected !!