Hjemmelavet koldskål
Smag på Danmark

Hjemmelavet koldskål a la Alanya

Hjemmelavet koldskål er noget af det første jeg tænker på når sommervarmen melder sin ankomst. Derfor laver jeg det altid selv når sommeren rammer Alanya. Men uden kærnemælk kan man godt være lidt udfordret. Så her er min koldskål a la Alanya, selvfølgelig med hjemmelavet kammerjunker også.

Koldskål er indbegrebet af sommer og sol, og når varmen kommer, længdes jeg altid efter sommeraftnerne i Danmark med koldskål, kammerjunker, jordbær og lange sommernætter. Derfor plejer jeg allerede at starte med koldskål i marts måned, hvor tyrkiske jordbær begynder at dukke op. Jeg nyder specielt de lune sommeraftner med en kold skål koldskål, og at aftensmaden bliver nem at lave.

Så her er mit bud på en hjemmelavet koldskål a la Alanya og hjemmebagte kammerjunker.

Når det gælder kammerjunker, kan jeg kun anbefale at bage dem selv. Her har jeg en opskrift på de lækreste hjemmebagte kammerjunker.

Den bedste koldskål

Vigtigt for mig, er at den skal smage så tæt på dansk koldskål som muligt, og jeg har derfor længe eksperimenteret med at opnå en smag jeg er tilfreds med.

Dette er min opskrift, som jeg har testet og brugt det sidste års tid.

3 æggeblommer

2 teske vanilje sukker (mere kan tilføjes efter smag)

2 spise ske sukker (mere kan tilføjes efter smag)

Revet citronskal

1 flaske Kefir ( godt rystet)

Saften fra en halv citron.

Eventuelt tilføj 200 ml ayran, dette er dog valgfrit, og kan undlades.

Hvordan griber jeg det an?

Jeg starter med at piske de 3 æggeblommer med sukker og vaniljesukker. Når konsistensen bliver cremet og sukkerkornene er udpisket, tilføjer jeg citronskal og Kefir. Husk at ryste kefiren godt inden. Til sidst smager jeg det til med citronsaft, og nogengange tilføjer jeg en smule ayran. Dette giver en mere cremet konsistens, men tilføjer også lidt salt til smagen. Så vær opmærksom på dette.

Til sidst er det bare at sige, velbekomme 😉




En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: Content is protected !!