Smag på Tyrkiet - spisesteder

Tyrkiske desserter

Når man rejser i Tyrkiet, kan man ikke komme uden om de tyrkiske desserter. Når man møder det i en all-inclusive buffet på hotellet, er det slet ikke det samme som en rigtig autentisk tyrkisk dessert. Jeg kan kun anbefale folk at give dem en chance. Det er ikke en hemmelighed at jeg har en kæmpe sød tand, så her er mine anbefalinger på det tyrkiske dessertkort.

Kunefe

I starten kunne jeg ikke selv lide Kunefe, men da jeg lærte at spise det rigtigt, blev denne søde ostedessert hurtigt en af mine favoritter. Desserten som reelt er trukne sukkertråde med ost i midten, bliver overhældt med sød sukkersirup og typisk drysset med enten pistachie nødder eller kokosmel. Jeg foretrækker at spise det med et glas mælk, lidt vanilje is og skiver af banan. Bananen og mælken er med til at neutralisere alt det søde. Det gør at man kan spise endnu mere 😉

Baklava

En anden lækker dessert jeg altid kigger efter, er baklava. Baklava er butterdej med indbagte nødder og fyld.
Den fåes også i mange versioner, men den bedste i min optik er Soguk Baklava, som direkte oversat er en kold baklava dessert. Den har en slags mælkecreme i sig, og kan smage hen af Kinderæg ;-). Den drømmer jeg nogen gange om 😉

Sutlac

Min sidste anbefaling på en lækker tyrkisk dessert, er sutlac, som faktisk minder om noget fra det danske køkken. Sutlac minder rigtig meget om kold risengrød og spises endda også med kanel til. Den minder mig altid om jul og vinterhygge. Jeg foretrækker at spise den i vintermånederne, men i Ramadanen brokker jeg mig ikke over en dejlig hjemmelavet sutlac 😉

Når jeg skal spise desserter, går jeg gerne på nogen af de tyrkiske kæder – enten HaciBaba, Hanci eller de små lokale bagerier, hvor der dagligt produceres nye portioner af lækre tyrkiske desserter.
Så næste gang I er på ferie, vil jeg anbefale jer at prøve det tyrkiske dessert køkken – og måske bestille desserten på tyrkisk?

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: Content is protected !!