Mandeltræ, det forår i Alanya
Hverdag i Danmark,  Hverdag i Tyrkiet

Vi tænker tilbage – 1 år siden i dag

Vi tænker tilbage nu, for marts måned er på sin vis én helt særlig måned. Det er nemlig nu præcist 1 år siden, at hele verden ændrede sig. Og på alle områder er det kun stagneret eller måske sågar blevet værre. 

Forårets kommen

Det sker hvert år; at man får det der sug i maven, når man opdager årets første vintergæk eller erantis, der har kæmpet sig op gennem den mørke muld.
Den spændende fornemmelse af forår har spredt sig og vi glæder os.

Dagene er allerede tiltaget med tre en halv time her i Danmark, og forårsbebuderne når nærmeste i kø rundt omkring i øjeblikket: Anemoner, Krokus og lærken slår sin trille inden længe.

I skrivende stund ser det dog ud til, at der er mere end naturen der står på spring.  Landene er så småt begyndt at åbne op.  Her i Danmark har butiksejerne slået døren op, de ældste elever har pakket tasken og landets efterskoler er klar.

MEN det hele er stadig meget abstrakt endnu. For der er ting her i verden, der er sværere at forudse end forårets kommen.


Vi har siden begyndelsen sagt til os selv og vores nære, at vi ikke vil blive slået ud og at vi vil opretholde det positive perspektiv. 
Så nu….. På jubilæum for Covid-19 indrejse i hele verden tænker vi tilbage. Vi vil fortsætte med det positive perspektiv. 

Tyrkiet og Danmark?



Vi vil igen minde os selv, Jer og hinanden om, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Corona har givet os mange ting, mange klager, mange bekymringer og hovedpiner. Vi har al respekt og anerkendelse til de tusindevis af mennesker, som er ramt i Danmark – og de millioner, som er ramt i hele verden. 

Selvom Tyrkiet er ved at åbne op, så foregår det hele med livrem og seler. 10 millioner er begyndt vaccinen hernede, og vi venter bare på at de magiske 60% rammes. Uanset hvad, så tror jeg vi har samme følelse, som køerne der skal lukkes på sommergræs. Jeg glæder mig også til at springe ud i verdenen igen, og nyde min ungdom. Jeg har lært ikke at tage det for givet.

Læs også – Busrejse i Tyrkiet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: Content is protected !!