Smag på Tyrkiet - opskrifter

Tyrkisk Sense Morgenmad

Tyrkisk morgen a la Sense.

Denne morgenmad har jeg selv sammensat med henblik på få en god start på dagen, ud fra Sense principperne. Morgenmaden er bygget op så blodsukker har gode vilkår for at holde sig stabilt, at man får de kalorie der skal til at holde sig mæt i de næste 4 – 5 timer og man får sine smagssanser tilfredsstillet.

Vorestyrkiet vil de næste par uger dele ud af vores tyrkiske opskrifter der er rettet til af Sense's kostvejleder efter Sense-spisekassemodellen i samarbejde med Sense-Slank Med Fornuft.

TILBEREDNINGSTID: cirka 20 minutter
Mængde: 2 personer

Tyrkisk Morgenmad Alanya

200 g gulerod
100 g kartoffel
1 spsk. olie (10 g)
100 g squash
100 g aubergine
1 rød peberfrugt
4 tomater
5 æg
40 g hvid ost, maks. 17%

ANDET
2 skiver rugknækbrød
Citronmelisse
Vask og skær gulerod og kartoffel i små tern. Rist dem et par minutter i olie.
Skær squash, aubergine, peberfrugt og tomater i tern og lad dem stege med.
Når grøntsagssaften er kogt helt ind, tilsættes æggene. Rør rundt og smuldr
osten i. Retten er færdig, når den har sat sig.
Anret med knækbrød og pynt eventuelt med citronmelisse.

FORDELING I SENSE-SPISEKASSEN
HÅNDFULD 1 (+2): Gulerod, squash, aubergine, peberfrugt, tomat
HÅNDFULD 3: Æg, hvid ost
HÅNDFULD 4: Kartoffel, knækbrød
FEDT: Olie
MÆLKEPRODUKT:
MÆLKEDRESSING:
SMAGSGIVERE: Citronmelisse

TIP Skær grøntsagerne i tern med en nicer dicer, hvis du har sådan en. Brug en hvid Puckost eller revet ost til retten.

456 kcal – Fedt 23 g – Protein 25 g – Kulhydrat 33 g – Kostfiber 12,2 g

 

Velbekomme. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: Content is protected !!